Filosofien begynder med Sokrates, en græsk filosof (469-399 f.v.t.), som er optaget af selvudforskning og udspørgning af andre. Hvis du er filosof, er du, ifølge Sokrates, uden viden. Du er imellem uvidenhed og viden; du er en beundrer af viden. Du er ikke arrogant, for du er ikke tilfreds med dig selv, og du ved, at du ikke ved. På den anden side, er du ikke vis, for du undersøger viden. Som filosof er du bevidst om menneskets begrænsning, som er begrænsningen af viden. Dine handlinger kan lede til fjendtlighed fra omgivelserne, da mennesker har en tendens til at se sig selv som vise, selvom de ikke er det. Mennesker vil være eksperter i noget og vil besidde viden. De ønsker ikke at anerkende, at menneskelig viden i sig selv er begrænset. Det er grunden til, at filosoffen er speciel, for han/hun undersøger systematisk grænserne for menneskelig viden. Filosoffen skaber dermed en revolution i forståelsen af viden.