Gottfried Wilhelm Leibniz (1646–1716) er kendt som en af de store tyske tænkere, som har bidraget enormt til forskellige felter indenfor filosofien, matematikken og historieforskningen. Indenfor filosofien har Leibniz i særlig grad bidraget med sin komplekse og modne rationalisme. I modsætning til andre rationalister før ham, beskrev Leibniz et mere omfattende univers, valgt af Gud som det bedste af alle mulige verdener. Denne perfekte verden er karakteriseret ved et stort antal simple substanser "monader", som er uden for tid og rum. Hver monade er som et spejl, der repræsenterer hele universet ud fra sit eget perspektiv.
Nogle af de centrale argumenter i Leibniz' Monadologien og Teodicé:
1) Et kosmologisk argument, som Leibniz bruger til at argumentere for guds eksistens. Leibniz mener, at alt, som eksisterer, har en tilstrækkelig grund til sin eksistens og ikke det modsatte. For at undgå en uendelig regres i denne serie af tilfælde, må der findes en ultimativ substans for al denne forskellighed, og det er, hvad vi kalder gud.
2) Et argument for at verden er perfekt. Gud er omnipotent, alvidende og nådig og en fri skaber af denne verden. Antag at verden kunne være bedre. Hvis denne verden ikke er den bedste af alle mulige verdener, så var Gud ikke magtfuld nok til at skabe en bedre verden, eller Gud manglende viden, eller Gud ønskede ikke, at denne verden skulle være den bedste. Hvert af disse udsagn modsiger, hvad Gud er.
3) Om problemet Ondskab. Kritikere af Leibniz påpeger, at med den smerte, der også er i verdenen, er det ikke givet, at Gud har skabt den bedste af alle mulige verdener. Leibniz siger dertil, at lidelse er godt, fordi det er en del af Guds uendelige godhed. Ondskab er blot et produkt af vores begrænsede intelligens, som ikke formår at forstå den fulde mening med Guds skabelsesmæssige intentioner. Vi kalder disse ting ondskab, når de ses isoleret, men de kan være gode set i sammenhæng med andre begivenheder og processer. Derudover understreger Leibniz at menneskelig lykke på jorden ikke kan betragtes som den standard efter hvilken verdens godhed skal bedømmes.
