George Berkeley (1685 – 1753) var en fremragende Anglo-Irsk filosof i den tidligere moderne periode. Et af hans vigtigste resultater var fremmen af idealismen, et synspunkt der benægter eksistensen af materiel substans. Berkeley fremfører det synspunkt, at virkeligheden udelukkende består af bevidstheder og deres idéer. Sådanne ting som borde og stole er altså kun idéer i iagttagernes bevidsthed.
Berkeley er også kendt for sin kritik af abstraktion, som han anser for at være illusorisk og utilgængelig. Her kritiserer Berkeley Locke for at mene, at bevidstheden udleder noget fælles og ens i alle konkrete objekter, hvormed der skabes en ny, abstrakt idé. Berkeley viser, at det fx. er umuligt at danne en abstrakt idé om bevægelse adskilt fra et menneskes bevægelse, da det hverken må bestå af gang, flyvning eller kravleri. Tilsvarende kan vi ikke skabe en abstrakt idé af kroppen, for den må hverken være hvid, sort, brun, bukket, høj eller lav. Ud fra sin modstand mod abstrakte idéer foreslår Berkeley, at vi kan skabe nogle generelle idéer, der repræsenterer eller står for de mere specifikke idéer om noget lignende. Når vi for eksempel siger "bevægelse", mener vi dermed enhver form for krop i bevægelse, hvad enten den flyver, kryber eller går.
