Immanuel Kant (1724–1804), en tysk filosof, betragtes som en de af mest indflydelsesrige tænkere indenfor den vestlige filosofi. Med en indflydelse som fortsat ses i nutiden, har Kant bidraget til at definere begrebsapparatet indenfor metafysikken, epistemologien, etikken, æstetikken, den politiske filosofi og andre felter.
Om moral:
Ifølge Kant kan moral ikke være grundet i glæde eller nydelse, fordi det er subjektivt og kan variere hver gang, det opleves. Moral skal defineres af vores gode vilje og pligt grundet i fornuften. Kant formulerede to principper for vores moralske handlinger:
1) Universalitet. Handl kun efter den maksime ved hvilken du samtidig kan ville at den bliver en almengyldig lov. Tyveri er for eksempel umoralsk, for vi kan ikke forestille os en verden, hvor denne handling skulle være almengyldig.
2) Menneskeheden som et mål i sig selv. Handl sådan, at rationelle individer aldrig bliver behandlet blot som et middel til at nå et mål. At bruge nogen som et middel er som at bruge et værktøj uden aftale; det omfatter tit falske løfter, angreb på den personlige frihed og andres ejendom, skader osv.
Om transcendental idealisme:
Kant mener, at vi ikke kan opleve objekter uden at være i stand til at lade dem repræsentere i rum og tid. Så udenfor det empiriske rum kan der ikke være nogle oplevelser af objekter, som bevidstheden kan vurdere. I denne kontekst anvendte Kant ofte transcendentale argumenter i sine værker, der begynder med et accepteret aspekt indenfor erfaringen, hvorfra det udledes, hvad der må gælde, for at den oplevelse kan være mulig.
Om æstetiske bedømmelser:
Ifølge Kant har en æstetisk bedømmelse fire særlige kendetegn.
1) Den er interesseløs, hvilke vil sige, at vi finder noget behageligt, fordi vi finder det smukt,
2) Den er universel, hvilket vil sige, at en iboende del af bedømmelsen er, at vi forventer, at andre er enige med os,
3) Den er subjektiv, hvilke vil sige, at der ikke er nogle objektive egenskaber ved tingen, som gør den smuk,
4) Den giver ingen viden om genstanden, da den er grundet i følelser for genstandens egenskaber, snarere end i egenskaberne selv. Hvis jeg siger "dette maleri er smukt" fortæller jeg ikke noget om selve maleriet. Det er ikke et sandt eller et falsk udsagn, med et udsagn der viser min holdning til en bestemt genstand.
