Platon (427-348 f.v.t.) og Aristoteles (384-322 f.v.t.), begge grækere, betragtes ofte som de største filosoffer i historien. Deres værker studeres fortsat med stor interesse, da de medvirkede til at forme en bred vifte af filosofiske discipliner gennem århundreder.
Om Sandhed:
For Platon er verden som en hule, i hvilken mennesket sanser, ikke den sande form for virkelighed, men en skygge af virkeligheden, der kastes op på hulevæggen. Vi kan dermed ikke stole på vores sanser, hvis vi ønsker at forstå tingenes Sandhed ved at undersøge den naturlige verden. Ligesom matematikens grundlæggende principper, findes tingenes sande former i vores bevidsthed. Virkelighedens sande form skal altså opleves gennem tænkning snarere end observation, og kun filosoffen kan for alvor forstå sandheden i tingene.
Modsat Platon mente Aristoteles, at sanserne var nødvendige for fuldt ud at kunne forstå den naturlige verden. Den systematiske observation og analyse af den naturlige verden, kombineret med logik, er vejen til Sandhed. En sådan metode til at observere verden er hvad vi i dag kalder "videnskab".
